Hvad betyder ATM, vandtæthed, ATM, Ure, Dykker ure, ur, dykning, Det Almene ur

Guide – Alt du skal vide om ure og ATM (vandtæthed)

Hvis du har læst specifikationerne på dit ur, vil du sikkert have lagt mærke til en specifikation kaldet ATM, efterfulgt af et tal. Denne specifikation viser urets vandtæthed.

ATM står for atmospheric pressure, og betyder helt simpelt hvor meget atmosfæriske tryk dit ur kan udholde.
Det vil altså sige, hvis dit ur har en ATM på 15, vil det kunne udholde tryk under vandet, svarende til 15 gange det normale atmosfæriske tryk.
1 ATM svare til 10 meters dybde under vandet, altså vil uret med en ATM på 15 kunne holde til omkring 150 meter dybde. Eller det skulle man tro.
Når et ur skal testes for vandtæthed, bliver det gjort på laboratorier, hvor uret bliver testet under statisk vandtryk. Statisk tryk er konstant og medtager ikke faktorer som man finder i det rigtige hav. Det kunne fx være når man hopper i vandet og uret rammer vandet overflade, eller om uret bliver trukket hurtigt igennem vandet.
Som en tommelfinger regel, skal man undgå at dykke med ure der har en ATM på under 20.

Går man ned til en ATM på under 10, skal man helst undgå at have uret for langt under vand. Med en ATM på under 3 holder uret kun til regnvejr.

Flaskedykkere bruger ure med over 20 ATM, hvilket også er nødvendigt når man skal skal dybt ned.
Nu til dags har de fleste seriøse dykker ure mindst 100 ATM, og man kan sagtens få en ordentlig dykker til under 2000kr.

Du kan læse anmeldelser af to gode dykker ure lige her:
Anmeldelse: Seiko SKX007
Anmeldelse: Orient Mako

Hvis du kunne tænke dig at læse mere, kan du like Det Almene Ur’s facebook side lige her: Facebook – Vi er også på Instagram