Lænke, Orient, Orient Mako, Dykker ur, ur, Det Almene ur

Orient Mako – En entry-level diver

Denne Entry-level diver fra Orient, stammer fra Orients Mako-serie, der det sidste årti har været en af deres mest populære. Orient Mako er derfor blevet et af de mest solgte mekaniske dykkerure, i den lave prisklasse.

Jeg har også for nyligt haft netop denne model i min samling. Mit indtryk af uret er helt klart, at man får meget kvalitet for pengene, og prisen fejler absolut ikke noget. Man kan anskaffe sig et nyt Orient Mako for omkring tusind kroner.

Orient, Orient Mako, Diver, Dykker ur,

Orient Mako

Orient Mako har et automatisk urværk, der holder tiden helt fint og derudover kan jeg personligt rigtig godt lide både udseendet og størrelsen. Herunder er urets øvrige specifikationer listet:

Modelnavn: FEM65001BW *Modellen findes også i andre farver
Ø: 41,5mm. Værk: Orient Cal. 46943 (automatisk)
Højde: 13mm
Gangreserve: Ca. 40 timer
Glas: Mineral
Vandtæthed: 200m
Pris: ca. 1000kr.

Kvalitetsmæssigt er Orient Mako også fint med, men det er her, hvor man begynder at kunne ønske sig lidt mere. Selve urkassen og glasset føles solidt og godt sat sammen. Skiven er også uden fejl, men der er desværre et par ting der trækker ned. På trods af at urkassen føles tung og solid, så er lænken en helt anden historie. Den føles billig og sidder ikke altid ordenligt tæt ind til urkassen. Lænken ser godt ud, men når man sidder med uret i hånden, skuffer den desværre. dette er for nogen måske ikke det store problem, da en let lænke kan øge bærekomforten, men det ødelagde desværre helhedsindtrykket lidt for mig (det er selvfølgelig også selvsagt at man ikke får alverden for tusind kroner). Udover dette føles drejekransen stram. Det kan selvfølgelig også være ligegyldigt, medmindre man rent faktisk bruger uret til at dykke med.

Lænke, Orient, Orient Mako, Dykker ur, ur,

Lænken på Orient Mako

Da Orient Mako er et rigtigt dykkerur, er begge kroner selvfølgelig “screw-down” kroner. Uret har to kroner, hvilket nogle rigtig godt kan lide og andre kan ikke se pointen med det. Kronen ud for 3-markøren bruges til at stille tid og dato, mens den lille krone skubbes ind for at ændre ugedagen. Disse funktioner kunne også have været lavet så der kun skulle bruges en enkelt krone – derfor kan er der delte meninger om krone nummer to.

Kort sagt så er Orient Mako et fantastisk ur til pengene, da man får et mekanisk ur der rent faktisk er et rigtigt dykkerur. Det ser godt ud og virker helt efter hensigten. Der er dog elementer der viser at det er et entry-level ur og jeg vil til en hver tid bruge de ekstra penge der skal til for at købe et Seiko SKX007/9 i stedet, da det bare føles bedre. Det sagt så er det to helt forskellige ure rent visuelt og derfor kan jeg også anbefale Orient Mako-serien, hvis man vil have et “rigtigt” mekanisk ur til meget få penge.

Hvis du er interesseret i et Orient Mako, så kan det købes her.

Skriv gerne om dine erfaringer med uret og husk at du kan følge Det Almene Ur på Facebook og Instagram

Orient Mako

ca. 1000kr
6

kvalitet

5.5/10

Value for money

7.5/10

Lumen

5.0/10

Pros

  • Lav Pris
  • God Størelse
  • Dag/dato

Cons

  • Lænken føles billig
  • Drejekransen går stramt