Det Almene ur

Kort Fortalt: Seiko – Mærket der næsten væltede den schweiziske ur-industri

Med rødder der kan spores tilbage til 1881, og opfindelser der er så revolutionerende at én af dem næsten væltede hele den Schweiziske ur-industri, har Seiko sat sig som en stor og respekteret spiller på ur-markedet, trods sine lave priser. Her er Seiko’s historie, kort fortalt.

Seiko’s historie starter i 1881 i  Japan, Tokyo.
En ung mand på 18 år, ved navn  Kintaro Hattori åbner en butik i sit hjem i Tokyo. I butikken reparere han de lokale japaneres ure. I løbet af få år ser Kintaro Hattori potentialet i istandsættelse og reparation af ure. Derfor vælger han at  udvide sin virksomhed, så den nu ikke kun reparere,  men også opkøber brugte ure, istandsætter dem og sælger dem videre. Dette træk skulle vise sig for alvor at skyde væksten i gang, hvilket resulterede i at Kintaro Hattoris lille butik var blevet forvandlet til en stor virksomhed på kun fire år.

Kintaro Hattori havde nu fået alvorligt blod på tanden, og med sine nye penge valgte han at starte Japans første ur-fabrik ved navn Seikosha. 

Fabrikken åbnede i 1892 og var fra start sat i turbo. Der gik så lidt som otte uger fra fabrikkens åbning, til de første 12 ur-prototyper var klar. På få måneder voksede fabrikken fra ca 16 ansatte til ca 35 ansatte.

Seikos første transportable ur, et "22 ligne time keeper".

Seikos første transportable ur “Time Keeper”.

i 1895 producerede Seikosha sit første transportable ur, i form af et lommeur kaldet “Time Keeper”.

Mens væksten fortsatte i Japan, valgte Kintaro Hattori i 1899 at rejse til USA og Europa, for at besøge sine konkurrenters ur-fabrikker, og studere de forskellige produktions teknikker. Han opdage efter sine besøg, at Amerikanerne brugte en teknik der lod dem producere utroligt mange ure af samme model, mens Europæernes teknik lod dem producere mange forskellige modeller ure i mindre antal. Kintaro Hattori valgte at adoptere den Amerikanske teknik, hvilket skulle lægge bund for Seikosha fremtidige vækst.

Virksomhedens vækst fortsatte og Seikosha producerede blandt andet Japans første armbåndsur, i årene efter Kintaro Hattoris rejse.

Selvom Kintaro Hattori havde store planer for Seikosha, så ville moder jord der anderledes for virksomheden. I 1923 rammes Japan af et enormt jordskælv, der dræber mere end 130.000 menesker, og ødelægger store dele af Tokyo. Seikoshas fabrik og hovedkvarter bliver jævnet med jorden. Sammen med alt produktions udstyret, bliver kundernes ure der er sendt til reparation på fabrikken ødelagt.

Den nu 60 årige Kintaro Hattori, lader sig dog ikke slå ud, og istedet for at opgive, vælger han at samle alle sine overlevende fabriks medarbejdere i en barrak, hvor de sammen får produktionen op at køre igen i løbet af få måneder.

Kintaro Hattori så at virksomheden havde brug for en ny start efter den enorme katastrofe. Derfor valgte han at ændre virksomhedens navn fra Seikosha, til det nu kendte Seiko.

i 1969 introducerede Seiko verden for en ny æra med deres “Seiko Astron”. Seiko havde produceret verdens første batteridrevende ur (også kaldet quartz). At drive urets værk med batteri gjorde det muligt at producere ure der var mere nøjagtige end sine mekaniske konkurrenter, samtidigt med at de var meget billigere at producere.

Det originale Seiko Astron

Det originale Seiko Astron

De nye billige quartz ure ramte det europæiske marked, og blev hurtigt utroligt populære. Salget af mekaniske ure faldt drastisk, og de producenter der ikke kunne følge med quartz revolutionen blev hårdt ramt. Denne revolution bliver af mange kaldt for quartz krisen, da den næsten gjorde det af med den mekaniske ur-industri.

Seiko skulle vise sig at fortsætte med denne innovation og har blandt andet også introduceret verden for:

  • Det første digitale quartz ur med indbygget chronograph
  • Det første Diver-ur med titanium kasse
  • Det første selv indstillende GPS ur

Seiko er i dag et verdenskendt brand, der specielt er anerkendt blandt ur elskere, for sin utroligt høje kvalitet til meget få penge.

Her hos Det Almene Ur er vi specielt glade for deres SKX007 og 009 diver modeller, der tilbyder (hvad mange mener er) den højeste kvalitet blandt alle ure i prisklassen 1000-2000kr.
Kunne du tænke dig at læse mere om Seiko SKX007? så klik her: Seiko SKX007 – En moderne klassiker
Husk at du kan følge Det Almene Ur på Facebook og Instagram