Seiko 7002-700A, Det Almene ur

Seiko 7002-700A

Normalt bestræber vi os på, at anmelde nyere ure, der stadig kan købes i butikkerne. I dette tilfælde, har vi dog gjort en undtagelse. Dette Seiko 7002-700A kan nemlig på trods af dens 21 år på bagen, nemt erhverves på eksempelvis eBay, men også anledningsvis på DBA, eller danske salgssider for ure på Facebook. Har man mod på at købe uret brugt i udlandet, kan de ofte fås lidt billigere end det de handles for herhjemme. Her skal man som altid når man køber brugte ure følge sin mavefornemmelse.

Et Seiko 7002-700A minder på mange punkter om et Seiko SKX007 Men der er dog nogle forskelle. For det første, er der nogle udseendemæssige forskelle. Blandt andet har SKX’eren runde timemarkører. 7002-700A’eren har firkantede. Begge ure har en fantastisk lumen, men hvor markørerne er hvide på SKX’eren,  har den gamle model et grønligt skær. Vi synes personligt, at det giver uret lidt mere sjæl og passer på en måde godt til det faktum, at det er et ældre ur – Dette er der dog højst sandsynligt delte meninger om..

specifikationerne på uret er:
Modelnavn: 7002-700A
Værk: Automatisk
Ø: 41mm
Højde: 13mm
Glas: Hardlex crystal
ATM: 15
Pris: Ca. 800-1600 (alt efter stand, tilbehør og hvor man køber det)

Er man ikke helt tilfreds med udseendet, så findes der heldigvis masser af muligheder for at ”modde” sit ur. Altså lave om på urets udseende ved hjælp af reservedele. Nogle holder sig til simple ændringer, som en ny rem eller at skifte Pepsi-indlægget til et sort i stedet. Andre går amok og køber nye visere, skiver og lynetter, for at lave deres eget ur, men beholde det alsidige værk. Har man ikke mod på selv at ”modde” sit, kan man købe delene på nettet og få en urmager til at samle det. Antallet af muligheder for ”modding” lagt sammen med antallet af ure der stadig handles på eBay og lignende sider, betyder også at det er forholdsvis let at finde reservedele/donorure.
Lænken er en såkaldt Jubilée-lænke. Den giver sig og rasler, lige som det er kendetegnet ved denne type lænke. Den kan føles en smule let og billig, hvilket den egentlig også er. Låsen er til derimod rigtig god. Den føles solid og det lille ekstra sikkerhedsspænde får låsen til at virke meget sikker.
Alt i alt et rigtig godt og billigt dykkerur.

Kunne du tænke dig at få fingerne i et Seiko 7002-700a, kan du finde det på ebay ved at klikke her. Denne sælger har mange forskellige ure på lager, så dig dig evt. lidt omkring på hans side inden du køber. Han sælger blandt andet også de blå og røde “Pepsi” indlæg, så dit ur kommer til at ligne det i denne artikel. Disse indlæg kan købes her.

Seiko 7002-700A

7.6

Kvalitet

6.5/10

Value for money

9.0/10

Vandtæthed

6.0/10

Lumen

9.0/10

Pros

  • God vandtæthed
  • Billigt
  • Ser godt ud på næsten alle typer remme/lænker
  • Nemt at skaffe reservedele

Cons

  • Kan kun købes brugt
  • Skal højst sandsynligt tryktestes før brug i vand