
Modelnavn: SGG713P1
Værk: 7N43-0AR0 (Quartz)
Ø: 36 mm
Tykkelse: 8 mm
Glas: Safirglas
ATM: 10 (100m)
*Udgået
Dette ur har været min følgesvend i en del år efterhånden, men det kan stadig købes nyt. Der er tale om et, efter min og mange andres mening, klassisk og elegant hverdagsur fra Seiko. Dette ur giver, med sit enkle udtryk, dig mulighed for at bruge uret i stort set alle situationer – og til alle outfits. Jeg fik dette ur i julegave, som et af mine allerførste ure og det har defor været brugt flittigt. Jeg har aldrig oplevet problemer med uret, på trods af at det, udover tiden, også viser både ugedag og dato. Dette Seiko SGG713P1, har en utrolig god bærekomfort, grundet urets størrelse, udformning og lave vægt. Seiko SGG713P1 giver dig et virkelig godt ur til pengene og man kan tydeligt mærke den gode kvalitet. Uret føles solidt og har både ridse-bestandigt safirglas og en foldelås med trykknapper, hvilket giver dette seiko en ekstra følelse af kvalitet.
Dertil kommer en lidt unødvendig, men dejlig bonus – nemlig en enkel lumen. Selvfølgelig er der grænser for kvaliteten af dette ur, da det trods alt kun koster lige godt 1.000kr.
Jeg har dog også et lille minus ved dette ur. Jeg har brugt uret rigtig meget og har derfor også oplevet lidt stræk på lænken. Efter et par år begyndte man at kunne mærke, at lænken var lidt løsere. Det er slet ikke slemt, eller noget man bemærker ved brug, men det er hvad man kan forvente af et forholdsvist billigt ur efter så meget tid på håndledet.
Til en pris på blot 1.049kr. så må dette Seiko SGG713P1 siges at være et godt køb, da man for relativt få penge kan få et ur, som man kan bruge hver evig eneste dag uden problemer.