Det Almene Ur

About Vintage Ure

Modelnavn: 1815 & 1844 Chronograph
Værk: Miyota 6s11 m. dato 
Ø: 41 mm
Tykkelse: 11 mm
Glas: Ridsefrit safirglas
ATM: 5 (50m)

Pris: 2.495 kr.

About Vintage - Model 1815 & 1844

Hos Det Almene Ur elsker vi små nye danske mikromærker. Derfor synes vi, at det kunne være spændende at skrive en lille artikel om About Vintage ure. About Vintage er et nyt dansk urmærke fra år 2015. Mærket blev stiftet af de to barndomsvenner Sebastian Skov og Thomas Andersen.
About vintage har fokus på elegant skandinavisk design og selvfølgelig godt håndværk. Deres ure har opnået succes både herhjemme, men også i udlandet. Deres succes er dem også velfortjent, for deres ure er virkelig flotte.

Tanken bag det nye brand var at skabe et drømmeur, der er opnåeligt for den almindelige mand. Det vil vi mene er lykkedes, da deres minimalistiske design godt kan lede tankerne hen mod dyrere mærker. Derudover er deres nordiske udtryk mere populært end nogensinde før.
About Vintage ure er ikke et mærke med en lang og spændende historie – Den lader de kunderne om at skabe. Som de selv siger så overlader de det til kunden at skabe historien til hvert enkelt ur. Når både kunden og uret er blevet “vintage” skal uret gerne lede tankerne tilbage til de gode tider, hvor uret forhåbentlig har siddet på armen.

Vi kan godt lide idéen bag og vil gerne vise jer et par af urene fra About Vintage. Derfor har vi fundet to af deres modeller, nemlig “1815” og “1844”. Begge modeller fås på flere forskellige remme og “1844” kan endda også fås på lænke. Hvis du ikke kan beslutte dig, så kan både remme og lænker også købes i løsvægt.

About vintage ure, Det Almene ur, 1815

About Vintage ure blander nyt og gammelt

Her hos det almene ur er vi vilde vintageure, men kan også godt lide følelsen af et nyt, solidt og vandtæt ur. About Vintage ure er tydeligt insæireret af 1950’ernes chronographer. Det moderne design, er peppet op med denne chronograph-funktion, der får det til at skille sig ud fra mængde af minimalistiske ure. De to ekstra kroner (pushere) giver også urene et mere maskulint udtryk, uden at spolere den elegance urene har. Urenes højde på 11 mm betyder, at de sagtens kan glide op under et skjorteærme og derfor gør sig bedre til formelle anledninger end eksempelvis et dykkerur fra Seiko eller Festina.

Lyder det interessant?

About Vintage åbnede i sommeren 2016 deres første flagship-store i København. Forretningen ligger på den smukke Frederiksberg Allé og er selvfølgelig indrettet efter de samme minimalistiske, skandinaviske principper. Så er du i området, skal du da helt sikkert lige kigge ind.
Gutterne fra About Vintage arbejder i øjeblikket også på deres første kollektion af ure med mekaniske værker, hvilket vi glæder os meget til at følge med i – Stay tuned.

Vil du læse mere og selv udforske de forskellige modeller, så klik her for at besøge Aboutvintage.com
Klik her hvis du vil læse flere anmeldelserguides eller spotlight-artikler.
Husk at du kan følge os på Facebook og Instagram.