Tawny Shark anmeldelse, Det Almene ur

Tawny Shark – Anmeldelse

Hos Det Almene Ur, har vi fået fingrene i et lidt anderledes ur, end vi er vant til. Uret kommer fra Shark Sport Watch. Brandet blev grundlagt i 1997, men kom først rigtig på banen i 2010. Urene er kort sagt modeure, med inspiration fra nutidens dykkerure. Dette kommer hovedsageligt til udtryk gennem urenes størrelse og vægt. Selvom urene er inspireret af dykkerure, så tilføjer Shark Sport Watch sine egne detaljer – Hvilket resulterer i nogle ret vilde designs. Modellen vi har haft fingrene i, hedder Tawny Shark og er en af de mest enkle modeller. Herunder kan i læse vores Tawny Shark anmeldelse.

Tawny Shark
Tawny Shark er først og fremmest en ordentlig basse, med sine 48mm i diameter og 14mm i højde. Med denne størrelse følger også en god kampvægt, der får uret til at føles solidt og tungt, selv med en læderrem. Netop denne rem passer godt til uret. Remmen er 24mm i bredden og giver uret et råt look, med sin finish der minder lidt om ruskind. Skiven på uret er på en gang både simpel og anderledes. Der er ingen timemarkører, men derimod kun de selvlysende visere. Datofunktionen er derimod lidt speciel. Alle tallene er placeret i et synligt hjul, hvor en ramme viser den pågældende dag. Funktionen er egentlig meget cool, men man skal desværre knibe øjnene sammen for at kunne aflæse datoen, hvilket er et minus. Urværket er et stabilt quartz-værk, der bare kører derudad, uden at du skal vær bekymret.
Herunder er Tawny Shark’s øvrige specifikationer listet:

Tawny Shark Anmeldelse

Tawny Shark i hvid

Modelnavn: SFO14L (Modellen fås i flere farver)
Værk:
QTM9 (Quartz)
Ø:
48mm
Højde:
14mm
ATM:
3 ATM (30 meter)
Pris
: 85 Euro (≈630kr.)

Hele oplevelsen
Selvom urene fra Shark Sport Watch er billige, så får du alligevel den komplette oplevelse ved at købe nyt ur. Med til urene følger en præsentations æske i carbon-look, med et beskyttelses omslag til. I selv æsken vil du udover uret kunne finde alt det tilbehør, der også følger med det dyrere ure, såsom certifikat, hangtag osv. Derudover får man jo selvfølgelig den tilfredsstillende følelse af selv at pille plastic’en af.

Vores dom
Tawny Shark er er fint ur til prisen og det kan næsten heller ikke gøres meget billigere, hvis du vil have et nyt ur. Udover datofunktionen, der kan være svær at læse, så tilfredsstiller uret ydre os til fulde – det kræver dog sin mand at rocke et 48mm ur.
Indvendigt er vores eneste bekymring den forholdsvis lave vandtæthed. Når det er sagt, så er uret jo også et modeur og derfor er design prioriteret over anvendelighed.
Tawny Shark er til dig, som ønker dig et solidt og stort ur, til en lille pris. Hvis dette er hvad du søger, så kan Tawny Shark sagtens anbefales.
Vi håber at du har nydt vores Tawny Shark anmeldelse. Husk at du kan følge Det Almene Ur på både Facebook og Instagram!
Vil du læse flere anmeldelser? Så klik her

*Dette indlæg er sponsoreret af Shark Sport Watches

 

Tawny Shark (SFO14L)

85€
5.8

Kvalitet

6.5/10

Value for money

8.0/10

Vandtæthed

3.0/10

Pros

  • God value for money
  • Lækker rem
  • God helhedsoplevelse

Cons

  • Svært at tyde datoen
  • Lav vandtæthed